Når vi sidder i en bus eller i en bil og kigger på folk der taler sammen, så er det nemt at aflæse, om de skændes eller morer sig, selvom vi ikke kan høre deres ord. Endnu tyderligere bliver det så, hvis vi får lyd på, selvom det er på et sprog, som vi slet ikke forstår. Vi mennesker kan aflæse så mange informationer i tonefald, volumen og gestik.
Men det er intet i forhold til, hvad vores hunde kan aflæse.
De kan aflæse hinanden meget detaljeret og meget hurtigt, og os der lever sammen med med hunde ved godt, at de også kan aflæse vores kropssprog bedre end nogen andre. De kan f.eks. se på måden, vi rejser os, om det er tepotten eller hundesnoren, vi er på vej hen til. De får en masse informationer fra, hvordan vi trækker vejret og bevæger os. Det er derfor, at hunde reagerer på at vores ændrede kropssprog og vejrtrækning til en prøve i lydighed eller lign. Selvom vi ikke selv tror, at vi er nervøse eller stressede, så opfanger hunden nemt de små signaler.
Vores krop viser hunden, hvad vi tænker. Derfor taler jeg til mine hunde med ord, for så ved jeg at min krop omsætter ordene til holdning, bevægelse, vejrtrækning, blikretning osv. Det kan være til træning: Nu skal vi lave fællessit, hvor jeg går væk, du skal bare blive siddende – jeg kommer tilbage, eller Sejt, du gjorde det helt rigtigt, vi gør det lige igen.
Det er naturligvis ikke lige inden øvelsen, hvor de kun får ét signal og absolut ikke en masse snak. Det er som optakt til øvelsen og igen efter klik og godbid. Selve øvelsen skal ikke mudres end i en masse snik snak. Jeg bruger det også derhjemme med: Jeg går bare lige ud i stalden, I behøver ikke at gå med. Eller Ja, nu skal I lige have klippet de klør, det bliver helt ok. Det giver mig en holdning, som de nemt kan aflæse. Den yngste af mine hunde er blevet mærkbart bedre og mere sikker til træning, efter at jeg aktivt er begyndt at benytte dette.
I gør det sikkert allerede derhjemme uden at tænke over det, men prøv at tage det med ind i træningen.