Når man skal lære at læse, så får man kæmpe ros og udløser begejstring ved de mindste små skridt : FLOT ! JA – Det er et A – hvor er du sej lille ven !
– Vi ville aldrig forvente, at det lille barn lagde ud med at kunne læse sporvognebaneskidtskraber eller lignende, lige med det samme. Små skridt, små forventninger og laaangsomt øger man kriterierne, så man ikke længere roser blot for et A..
Præcis ligeså sådan
med vores hunde, eksempelvis når de går fint i snor.. I starten udløser to skridt med løs line en masse ros og pølseguf, senere skal der måske ti eller tyve skridt til at imponere os og til sidst tager vi det som en selvfølge, at hunden ikke trækker.
MEN I STARTEN skal der roses og guffes for de små skridt.