Heldige er de hunde, der splitter hjemmet ad.
Hunde, der hyler, så der kommer klager.
Hunde, der gør af alt og alle i hundeskovene.
– For de hunde bliver hørt og der bliver taget aktion. Forhåbentligt bliver der ringet efter en veluddannet adfærdsrådgiver, der så kommer dem til undsætning med hjælp og træningsplan.
Meget, meget værre er det for de hunde der lider forfærdeligt i stilhed, når de er alene hjemme, dem der pakker helt sammen og er stille, men dybt ulykkelige.
De er så meget nemmere for ejeren og naboerne, men det er mindst lige så frygteligt for hunden.
Og for de hunde, der ikke bryder sig om andre fremmede hunde, men som ikke gør: GÅ VÆK! til alle i hundeskovene, de hunde som i stedet forsøger at overleve situationen ved at blive ‘usynlige’ og bøje af konstant.
Ligesom hos os mennesker er det ofte bedst at være besværlig og have problemer på en højlydt måde – for så bliver vi hørt.
– Pas på de stille hunde, husk at lytte til dem og at hjælpe dem.
