Inden problemet opstår

•

Som adfærdsrådgiver oplever jeg mange typer hunde med mange typer problemer.

Det er altid en kæmpe glæde at kunne hjælpe disse hunde og deres ejere til et rart og godt samliv igen.

Jeg tager ofte hatten af i respekt for det store arbejde, som folk lægger i vores samarbejde for at få løst problemerne.

 Bare det at indse, at det nu er noget problematisk adfærd, som der skal hjælp til at få løst, det er sejt.

 Nogle ejere er endda er så seje, at de ringer INDEN problemet er reelt, for at forhindre det i at opstå.  Det kan f.eks. være i forbindelse med introduktion til baby, hund nr 2, flytning eller andre store forandringer.

 For nylig hjalp jeg en familie som havde haft større problemer med deres hund ved deres sidste flytning og som nu ville komme problemerne i forkøbet, da de skulle flytte igen.

Det blev således en god flytning uden problemer for hunden 

Heldige er de hunde, der skaber problemer

•

Heldige er de hunde, der splitter hjemmet ad.

Hunde, der hyler, så der kommer klager. 

Hunde, der gør af alt og alle i hundeskovene.

– For de hunde bliver hørt og der bliver taget aktion. Forhåbentligt bliver der ringet efter en veluddannet adfærdsrådgiver, der så kommer dem til undsætning med hjælp og træningsplan.
Meget, meget værre er det for de hunde der lider forfærdeligt i stilhed, når de er alene hjemme, dem der pakker helt sammen og er stille, men dybt ulykkelige.

De er så meget nemmere for ejeren og naboerne, men det er mindst lige så frygteligt for hunden. 
Og for de hunde, der ikke bryder sig om andre fremmede hunde, men som ikke gør: GÅ VÆK! til alle i hundeskovene, de hunde som i stedet forsøger at overleve situationen ved at blive ‘usynlige’ og bøje af konstant. 

Ligesom hos os mennesker er det ofte bedst at være besværlig og have problemer på en højlydt måde – for så bliver vi hørt.

– Pas på de stille hunde, husk at lytte til dem og at hjælpe dem. 

den gamle hund går bare langsomt

•

I den skov jeg bor ved, møder jeg ofte en skovfoged med en meget gammel hunhund. Hunden går som en gammel kommode, stiv i kroppen og meget, meget langsomt. Ejeren kører ud i skoven med hende og lader hende trisse rundt. Den gamle hund kan ikke gå ture sammen med hans unge hund, der skal på lange ture, så det bliver til en lille ekstra tur med den gamle. – Det gør hende så glad siger skovfogeden.

Det gør mig så glad. 

Der er en tendens til, at lige så snart at vores hunde ikke længere kan følge med i vores tempo så ‘må de videre over regnbuen’ … De hunde der har fulgt os i tykt og tyndt, skal kunne følge med. Ellers bliver de aflivet ‘for deres egen skyld’.

Jeg er ikke helt enig i at en gammel hund ikke kan have et dejligt liv, hvis vi bare sætter vores ambitioner og tempo ned, når vi er sammen med den.

Selvfølgelig skal de gamle hunde ikke lide og holdes kunstigt i live.. Selvfølgelig ikke!  Men når en veninde med en ældre hund oplever, at folk er begyndt at sige, at hun vel også skal til at tænke på, hvornår det er tid…? – Fordi hunden ikke løber så stærkt mere, det er blevet svært at hoppe op i sofaen og den er lidt stiv i kroppen, når den vågner…   Lad nu vores kære hunde blive gamle, bulede og langsomme og ELSK dem i det tempo der passer til dem.

I S siger is..

•

Når man skal lære at læse, så får man kæmpe ros og udløser begejstring ved de mindste små skridt : FLOT ! JA – Det er et A – hvor er du sej lille ven !  

–  Vi ville aldrig forvente, at det lille barn lagde ud med at kunne læse sporvognebaneskidtskraber eller lignende, lige med det samme. Små skridt, små forventninger og laaangsomt øger man kriterierne, så man ikke længere roser blot for et A..

Præcis ligeså sådan med vores hunde, eksempelvis når de går fint i snor.. I starten udløser to skridt med løs line en masse ros og pølseguf, senere skal der måske ti eller tyve skridt til at imponere os og til sidst tager vi det som en selvfølge, at hunden ikke trækker.

MEN I STARTEN skal der roses og guffes for de små skridt.

hund nr 2

•

Hund nr. 2 i familien

Når en lille ny hvalp skal hjem i en familie, hvor der allerede bor en hund, er der en del ting, som du kan gøre for at introduktionen bliver god og rolig.
Det kan være meget stressende for hund nr. 1 (vi kalder den Store), at der pludselig skal være en hund mere (vi kalder den Lille), det er en kæmpe gave at få en ‘søskende’, men også lidt hårdt i starten. Her er en række tiltag, som jeg anbefaler:

1) Vent med at få Lille til Store er ca. 2 år, det er svært at opdrage og oplære to helt unge hunde samtidigt.
2) Vælg en race på Lille der passer lidt i drøjde og motionsbehov til Store.
3) Når hvalpen er valgt, så få lidt klude eller tæpper med hjem fra opdrætter, så Store vænner sig til lugten, længe inden Lille kommer.

4) De sidste to ugers tid før Lille skal komme, kan man give Store Zylkene, fortsæt gerne de første par uger efter Lille er kommet.
5) Når Lille hentes, bliver Store passet væk fra hjemmet af nogle venner det første døgn. Så Lille i fred og ro kan undersøge hjemmet.
6) Lad Lille blive børstet med Stores børste og lad Lille ligge i Stores tæpper, så lugten smitter lidt af.
7) Efter det første døgn, så mødes Lille med Store et neutralt sted.. i parken eller i skoven, hvor Store får megen opmærksomhed og masser af godbidder. Lille skal beskyttes, sidder evt. på et skød i starten.
8) DE SKAL IKKE BARE SELV FINDE UD AF DET.
9) I følges hjem sammen.
10) Sørg for at Store kan få fred fra Lille derhjemme og omvendt.
11) Lad dem ikke ude af syne, når de er sammen.
12) Sørg for at al leg er rart for begge to og ikke kører på for længe.
13) Både Lille og Store skal have alene-gåture i starten.
14) Senere kan det være smart at lære Lille at sidde i en rygsæk, så Store kan få sine lange ture og Lille kan holde hvilepauser i rygsækken.

Hvalpetidens fire vigtige ‘poter’

•

Nu er det snart hvalpemyldretid

I foråret og sommeren får mange familier deres nye bedste ven med pels hjem. Hvis vi bruger en masse tid og krudt det første år, så bliver de næste 14-16 år så meget nemmere og hyggeligere.

Du skal opbygge en relation til hunden. Tillid, gensidig respekt og tryghed kommer ikke af sig selv. På samme måder som vi danner venskaber gennem gode fællesoplevelser, god kontakt og hyggeligt og interessant samvær med andre mennesker, bygger vi en god relation med vores hundehvalp. Der skal leges, øves øjenkontakt, gives ro og gives tryghed.

Udover det, er der især fire grundsten, der har stor betydning for livet som hund og som hundeejer.

• Socialisering – Miljøtræning
• Alene hjemme-træning
• Indkald
• Gå pænt i snor

Socialisering – Miljøtræning

Alle pattedyr har en socialiseringsperiode, hvor de lærer, hvad der er farligt og hvad der er ufarligt. Nogle ting ligger kodet i generne f.eks. er frygten for høje lyde hos de fleste dyr medfødt. Andre ting skal dyret lære at forholde sig i denne socialiseringsperiode. De unge dyr kigger efter deres moder eller deres flok og lærer hvad der er skummelt og hvad der sikkert.

Det giver mening, at der er denne periode, hvor erfaringer kan gives videre til afkom og at denne periode stopper igen, når de vigtigste emner er videregivet. Hos hunden stopper denne socialiseringsperiode ved ca. 12-16 ugers alderen, dermed ikke sagt at man ikke kan introducere nye ting for en ældre hund ved hjælp af miljøtræning, for efter socialiseringsperioden kan og skal man fortsat miljøtræne sin hund. Men i den tidlige periode er hvalpen pivåben og særdeles modtagelige for erfaringer.. gode OG dårlige.

Vi kender det godt selv; der er stor forskel på, om vi som små børn er blevet introduceret til f.eks. hunde de første gange af en hundeglad forælder eller af en hundeangst forælder. Det vil sidde dybt i os selv som voksne, at hunde er enten søde eller farlige. Det kan godt ændres gennem en masse gode eller dårlige oplevelser, men de første introduktioner er absolut dem, der påvirker os mest. På helt samme måde er det for hunden; Hvis hvalpen den er blevet introduceret for f.eks. børn eller skateboards på en stille og rolig måde flere gange og på forskellige steder, så vil den følelse sidde som en god erfaring hos hunden, som den kan trække på senere i livet, også selvom der så der skulle komme en enkel lidt skræmmende situation med børn og skateboards senere.

Det smarte er, at vil hvalpen lære noget om ikke alene den ene ting, som man træner på, men hvalpen vil også drage den nyttige erfaring, at ting der umiddelbart virker skumle, kan være helt ok.

Det allervigtigste er at introduktionen til nye ting foregår i hvalpens eget tempo, uden overtalelse.

Vi får sommetider trang til at lokke hvalpen hen til f.eks. en ’farlig’ statue med en frikadelle. Det er der ikke så meget læring i, hvalpen får selvfølgelig strækket sin ryg godt ud, når den leger gravhund for at nå frikadellen, men det er også den eneste gevinst, der er ved at lokke den hen til noget skummelt.

Det er langt bedre at sætte dig med hvalpen et stykke væk og hygge lidt, spise lidt godbidder og være meget hverdagsagtige. Næste dag vil hvalpen måske kunne klare at holde hyggestund lidt tættere på og så fremdeles. I hvalpens eget tempo er den vigtigste tilgang til socialisering og miljøtræning.

Af vigtige ting der skal introduceres med hyggelig stemning og en masse guf til hvalpen kan nævnes:

• Dyrlægebesøg
• Biler, Busser, Tog, Elevatorer: Ud at køre en lille tur.
• Underlag: glatte gulve, vippende plader, riste, sand, vandpytter, højt græs..
• Lyde: Fyrværkeri, skud (ud og hygge ved skydebanen), ambulancer, fly..
• Dyr: Hunde, katte, hjorte, fugle, køer, heste…
• Mennesker i forskellige aldre børn og gamle og folk med : skæg, tørklæde, kørestol, hat, stok, paraply og forskellige hudtoner…
• Cykler, løbehjul, skateboards
• Burtræning, kloklipning, mundkurv..

HUSK: DET HANDLER OM GODE ERFARINGER IKKE BARE ERFARINGER.

Alene hjemme

En af de sværeste ting for hunde at lære er at være alene. Da desuden er en af almindeligste grundvilkår for vores hunde, er det meget vigtigt, at hvalpen får det lært på en god måde fra starten.

Start med træningen, allerede når hvalpen har boet hjemme hos dig i et par dage.

Adskillelsestræning

For at hvalpen skal kunne magte at være adskilt fra dig i længere tid, skal den først kunne klare at være separeret fra dig inde i huset. først.

Begynd jeres træning med at lukke døre efter dig, når du går ud i køkkenet for hente noget eller når du går på toilettet i kort tid.

Det er vigtigt, at du har en attitude af, at det er hverdagsagtigt og uden betydning når du går.

Gå hjemmefra rutiner

Læg et tik tak vækkeur ind i en sweater og ned dens kurv.

Læg en varmedunk, evt. 1,5 liters flaske med varmt vand svøbt i et tæppe.

Sørg for at hvalpen har tisset, brugt sin næse og sine ben inden den skal være alene.

Sæt evt. Adaptil diffuser op.

Tænd radioen.

Læg en brugt trøje i kurven.

Lad hvalpen opholde sig på et mindre område.

Alene hjemme træning

Hvis du har en bunke tøj, der skal lægges sammen eller lign. er det en perfekt neutral beskæftigelse på dette tidspunkt.

Hold hele tiden øje med hvalpen ud af øjenkrogen – hvis den er afslappet, bare ligger og kigger er det godt.

• Læg hånden på dørgrebet, slip det igen og gå hen og læg tøj sammen i et par minutter.
• Gentag dette et par gange
• Åben døren, luk den igen, gå hen og læg tøj sammen et par minutter.
• Åben døren, gå ud af døren uden at lukke den, kom ind igen – vasketøj
• Åben døren, gå ud af døren, luk den, kom ind igen – vasketøj
• Gå ud af døren, tæl til 2, kom ind igen – vasketøj
• Gå ud af døren, tæl til 4, kom ind igen – vasketøj

Bliv på samme trin og lav flere gentagelser over flere træningsperioder, over et par dage. Veksl imellem vasketøj og bladre i blad eller anden neutral beskæftigelse. Vær selv neutral og hverdagsagtig.

Når du går ud af døren, så sig gerne ’farvel’ eller et andet ord, der vil betyde, at alt er godt og jeg kommer tilbage.

Når hvalpen er tryg og afslappet, når du går ud, låser døren og er derude 10 sekunder, låser op, kommer ind, så er det tid til at gå videre.

I starten står du bare udenfor døren, men gå snart ned ad trappen/ ud på vejen.

Tiden, hvor du er ude, øges således:

• Øg tiden du er ude fra de 10 s til 2 minutter med 1-2 sekunder ad gangen.
• Øg de 2 minutter til 5 med 5 sekunder ad gangen.
• Øg de 5 minutter til 10 med 10 sekunder ad gangen.
• Øg de 10 minutter til 15 minutter med 25 sekunder ad gangen.
• Øg de 15 minutter til 30 minutter med 1 minut ad gangen.
• Øg de 30 minutter til 60 minutter med 3 minut ad gangen.
• Øg de 60 minutter og op til et par timer med 10-15 minutter ad gangen..

Om det lige er på sekundet, er ikke så vigtigt, som at hvalpen er helt klar til næste trin, før I går frem. Hvis hvalpen begynder at reagere med at være ked af det, pibe eller stresse, må I holde en pause og gå et par trin tilbage, og starte derfra igen.

Tag ikke mere end max. et enkelt trin over et par dage. De første måneder kan hvalpen ikke være alene i timevis.

Det føles sikkert langtrukkent, men noget af det mest problematiske, destruktive og sørgeligste der findes, er en voksen hund, der ikke har lært at være alene hjemme og så skal være alene hjemme hver dag i 8 timer i 14-16 år.

Indkald

Livet med hund der er sikker i sit indkald, er meget sjovere både for hund og for ejer.

Det er målet, at indkaldet kommer til at virke som et ufravigeligt handlingsmønster, når indkaldssignalet høres, findes der kun en mulig handling for hunden  – at komme.

Før du starter med at indlære indkaldet, skal du betinge indkaldssignalet.

Indkaldssignalet skal være en helt unik lyd, forstået på den måde at det ikke må være en lyd, der betyder andet end: ” Kom hen til mig straks”.

Vær derfor opmærksom på, at hvis indkaldssignalet er kom, Blackie, her  eller lignende, at det aldrig nogensinde bare betyder: Kig her eller Kom ud eller Følg med på gåturen. Vi kommer let til at bruge hvalpens navn til alt muligt, og så kan vi ikke forlange at navnet lige pludselig skal betyde: Kom straks.

Jeg er personligt meget glad for en fløjte til indkald;

• Vi er bevidste om, hvornår vi bruger den.
• Små børn kan ikke misbruge den,
• Den går klart og tydeligt igennem andre lyde.
• Den kan let overdrages til evt. hundepasser.

Jeg anbefaler et fløjtesignal bestående af flere korte fløjt. Øret hører bedre flere korte lyde end en lang.

Betingning af indkaldssignalet:

1)Du og hunden står tæt og du giver indkaldssignalet og giver straks hunden en super godbid. Mellem indkaldssignal og godbid i hundemund er der max. 1 sekund. Gentag dette 3-4 gange og hold derefter pause.  Gentag hele dette træningspas 4-6 gange om dagen.

2) Efter ca. 10 træningspas, tjekker du om hunden har forstået signalet: I står stadig tæt, men nu venter du med at give signalet til, at hunden kigger på noget andet end dig. Hvis hunden STRAKS kigger på dig, når du giver signalet, har den forstået.

3)  Nu lader du hunden være lidt væk fra dig , før du kalder, den skal straks søge din kontakt. Giv hunden masser af ros, mens den på vej hen til dig og godbidder henne hos dig.

Indkald

1) Begynd indendørs, hvor der er færrest forstyrrelser. Når hunden er et par meter fra dig giver du signalet, godbidder hos dig. Gentag flere gange hver dag. Når hunden reagerer straks hver eneste gang:

2) Stå i et andet rum og kald på hunden. Så snart den er på vej, roser du og giver dejlige supergodbidder henne hos dig. Når det fungerer, så er det videre til:

3) Udendørs. Start med trin 1 og 2 igen udendørs, et sted den kender og som ikke er alt for spændende. Kald kun når du er 100 % SIKKER på succes! Hunden må aldrig opleve, at den kan vælge indkaldet fra.

4) Når indkaldet fungerer på kendte steder, skal du til at træne på fremmede steder. Gå laaaangsomt frem og prøv at finde steder, hvor der ikke er for mange spændende forstyrrelser i starten. Du ved nuværende tidspunkt, hvornår indkaldet vil fungere og hvornår det ikke er 100% sikkert.

Kald kun når du er sikker på succes, her i indlæringen. Tag hellere hunden i snor, hent hunden eller vent på den, tag et andet yndlings legetøj med og leg hunden hen til dig i stedet for at bruge indkaldssignalet.

9 ud af 10 gange skal indkaldet betyde ’kom lad os lege’ eller ’ jeg har fundet et træ med frikadeller på’ og kun den tiende gang, kan det betyde at snoren skal på og turen er slut.

Gå pænt i snor

Tænk på hvor mange ture, du og din bedste ven kommer til at gå i de næste mange år : over 150.000 ..!  Så derfor er det en rigtig god idé at det bliver en hyggelig stund for begge parter uden at nogen trækker i snoren.

Allerførst er det godt at beslutte, hvad ’gå pænt’ er: Det bør ikke betyde at gå ved din siden uden at snuse. Blot ikke at trække.

I starten er det frustrerende, at den lille hvalp slet ikke gider gå. Men det er simpelthen fordi den ikke kan gå samtidig med, at den skal modtage alle de nye indtryk fra den nye store verden. Ligesom når vi lige må stå stille og kigge, når vi oplever New York, nordlys eller en valmuemark  første gang.

Men efter et par uger vil hvalpen endelig gå, den trækker måske lidt i snoren, men den vejer jo ingenting, så det generer altså ikke, og når den nu endelig vil bevæge sig fremad.. Tænker du måske.

Det er lige præcis nu, at du viser din hund, hvordan de næste 13-15 års gåture skal foregå.

Den bedste måde at lære at hunden gå pænt i snoren er, at den aldrig lærer at gøre andet.

Det mest effektive er, at hunden lærer, at når den presser med sin vægt mod halsbånd eller sele, så kommer ikke frem. ALDRIG NOGENSINDE. Trykket på selen svarer til at trykke på en bremse.  Når du mærker at snoren bliver strammere, så stå helt stille, uden det lille ekstra skridt og så en armslængde.

Tag et langt legetøj med, så I kan lege jer over gaden, hvor I ikke lige kan stoppe op, hvis hvalpen trækker. Man kan også have en frikadelle i hånden, mens I krydser en vej eller lign. Herved lærer hunden ikke at gå pænt i snor, men endnu vigtigere: Den lærer ikke at trække.

Når I går tur og hunden løber helt ud i snoren, så den bliver stram, så står du stille (uden at tage et lille skridt og strække en arm) og afventer, om hunden selv kommer tilbage til dig og den gode position i nærheden af dig.

Hvis den ikke gør det, så gå et par små slæbende skridt baglæns med en opmuntrende lille kysselyd. Når hunden så kommer hen til dig, så begynder du at gå og FØRST, når I har fulgtes et par skridt, giver du godbidder og roser.

Hvis du giver godbid, når hunden kommer hen til dig, så får du hurtigt lavet en yoyo øvelse, der hedder ’løbe ud til stram line, komme ind og få godbid, ud i stram line’ osv. Vi bliver nød til at rose og belønne hunden for præcis den adfærd, som vi godt kan lide, for at hunden skal have en chance for at forstå det.

 – Ros og beløn, når hunden gør det, du gerne vil have.

Skal hunde gå på æggeskaller?

•

De fleste af os har prøvet det med at føle, at man skal gå på æggeskaller for at undgå et emne eller en situation, der får en anden til at reagere ubehageligt. 

Det er meget utrygt og ubehageligt. Man føler, at man har mistet kontrollen over sit eget liv og trækker ikke vejret ordentligt, maven og skuldrene spænder op …osv.

Sådan kan vi mennesker få det. Tænk så på vores hunde, der ikke kan reflektere på samme måde over situationen. Der ikke selv lige kan gå en tur og få lidt luftforandring. Der ikke kan vælge en anden ejer pga. den dårlige stemning.

Selvfølgelig skal vi sætte grænser. Vi skal bare være fuldstændig klare i hvilken adfærd, vi ikke vil have.

Mange har set videoer på facebook eller youtube med en hundeejere, der går med 5-6 hunde uden snor i en by. Det er tydeligt for det trænede øje, at disse hunde er trænede med aversive metoder, de har sandsynligvis haft stødhalsbånd på og prøver derfor at undgå alt..ALT.. De ved ikke, hvad der har udløst smerten – De går nu på æggeskaller for at undgå smerten igen.

Det er jo et ekstremt tilfælde, hvor hunden tvinges til at gå på æggeskaller. De mere hverdagsagtige er dem, hvor vi f.eks. skælder ud over ting, der er blevet ødelagt, mens vi var på job. Eller bare skælder diffust ud over en adfærd.. læs evt. http://www.hundplus.dk/2016/07/11/jeg-ikke-berlin/

Vores fornemmeste job som hundeejere er gøre de rammer, vi har sat hunden i, trygge og gennemskuelige.

Hunde ved ikke noget om lydighed

•

– Min guru indenfor islandske heste, Eyjólfur Ísólfsson, siger: “Heste ved ikke noget om ridning.“

Hunde ved ikke noget om lydighed.. kunne det også hedde.

For hunde ved ikke noget om indkald, apportering, gå pænt i snor eller om mere avancerede lydighedsøvelser.

Det er værd at huske på indimellem. Alt hvad de kan eller ikke kan afhænger fuldstændig af, hvad vi lærer dem, hvor gode trænere vi er..

Hunde er forskellige og deres ejere ligeså.

Vi kender de der gange, hvor man tænker, hvordan dog man skal få hunden til at forstå, hvilken adfærd man ønsker.

Mine egne hunde kan kigge på mig, som når jeg ser på et Michael Kvium maleri; – Jeg kan virkelig godt lide det. Jeg forstår ikke rigtigt, hvad der foregår, men det er spændende at se på det.

For mine hunde ved ikke noget om lydighed. De ved noget om, hvad der har kunnet betale sig, hvad der er sjovt, hvad der er rart osv.

Nogle mennesker hygger med deres hunde liggende i sofaerne, for andre mennesker er dette et tegn på ulydighed.

Nogle af de dygtigste lydighedshunde i landet, kan ikke gå pænt i snor på en almindelig gåtur.

Nogle af de lydigste servicehunde kan ikke en eneste konkurrencelydighedsøvelse.

Vi har alle forskellige forudsætninger, holdninger og mål – og det er jo dejligt. Vi skal bare huske på at al ansvar for læring, lydighed og rammer ligger udelukkende hos os.

For hunde ved ikke noget om lydighed.

ding, ding, ding..

•

Forestil dig, at du har en knivskarp hørelse, det er en af dine vigtigste sanser og du er ret eller helt afhængig af den for at kunne navigere i din verden og for at kunne fungere med dine nærmeste.

Så får du hængt en klokke et par centimeter fra øret der dingler og ringler ved den mindste bevægelse..  Gad vide hvor længe der ville gå, før du blev så frustreret, at du rev den klokke af?

Tænk på hundene og deres hundetegn..

Jeg køber de her super solide og knaldpæne hundetegn over nettet.

– jeg er slet ikke sponsoreret, bare begejstret på nu 6. år.

ville du være hund hos dig selv?

•

Indimellem er det ganske sundt at stille sig spørgsmålet, om man ville være sin egen veninde/kæreste/kollega.

Det hjælper én til at se egen evne til relationer udefra. Jeg holder meget af at reflektere over, hvordan mine hunde egentlig har det.

Én ting er, at deres grundlæggende behov selvfølgelig er opfyldt; de er sunde, får god føde, tryg hvile, motion og masser af stimulering.

En supplerende vinkel er hvordan de går og har det som individer, er de grundlæggende glade? Går de og hygger sig? Virker de velafbalancerede og trygge også i nye situationer? Viser de tillid til mig og andre? Der er selvfølgelig stor forskel fra race til race og fra hund til hund, på  hvordan hunden agerer, når den hviler i sig selv. Men når man kender sin hund, er det tydeligt at se reaktionen, de dage hvor der har været lidt for meget eller lidt for lidt..

Det kan jo ikke undgås, at der indimellem, måske især her i ferietiden, efter hundens smag, er lidt for mange gæster. Eller der sker for meget på en ferierejse, hvor alt er nyt. Til gengæld er der måske perioder med travlhed eller sygdom, hvor der måske sker lidt for lidt.

Prøv at lade tankespindet løbe hen i ‘Ville jeg være hund hos mig selv?‘ Er min ejer sjov at være sammen med? Eller lidt for ambitiøs? Eller er der virkelig mange regler og mange NEJ‘er?

Hvis du var din egen hund, ville du så vælge dig som ejer?

Seeking – fodersøg, fine gaver og loppemarkeder

•

Alle pattedyr har et hormonsystem i hjernen, der belønner os, når vi leder og søger – altså når vi er i ‘seekingmode’.

Når vi finder, hvad vi søgte, så er det et andet hormonsystem, der går i gang. Vi mennesker her i vores del af verden, får ikke tilfredsstillet vores seeking til dagligt ved at søge efter føde, da det er al for tilgængeligt for os. Altså finder vi på andre måder at tilfredsstille den del af vores hjerne.

Vi samler på ting, så vi kan gå og søge efter dem, det være sig blå kopper eller høje sko. Nogle dyrker orienteringsløb eller geotagging, nogle samler på garn eller ting med grise på. Selv når vi giver gaver, pakker vi dem ind for at modtageren lige kan få et rush i seekingsystemet, mens vedkommende pakker op. De fleste computerspil benytter sig af denne søgetrang hos os. Vores trang til at snuse rundt på loppemarkeder kommer også fra denne del af hjernen. Vi leder efter rav og hulsten i naturen. Vi leder og søger… for sjov.

Seeking. Vores kære hunde kan ikke tilfredsstille denne del af deres hjerne ved at samle på et eller andet. De skal have lov at søge efter deres foder. Tag deres mad med på gåturen og spred det i skovbunden eller spred det i hele haven. Det er fuldstændigt nødvendigt for vores hunde at få tilfredsstillet denne trang. Hvis du ikke har en have, så find en park. Jeg har selv boet i byen uden have med mine hunde, men kunne altid finde et hundefrit hjørne i en park, hvor de kunne søge deres foder 🙂 Det at gå spor eller dyrke nose work er super aktiviteter for vores hunde og altså i hvert fald:  fodersøg, fodersøg og fodersøg.. hver eneste dag.

stop med at være sur ?!

•

Har det nogensinde i hele dit liv virket på dit humør, når nogen har sagt:  “Lad være med at være så sur eller så glad eller så …”.

Kan man ændre en følelse, fordi man bliver bedt om det, selv med vores selvbevidsthed? Ikke rigtigt vel?  Når hunden f.eks. gør af fremmede hunde på gåturen, hjælper det ikke noget at skælde den ud – Hundens følelse ændrer sig ikke. For at kunne ændre en adfærd, må vi forstå følelsen og hjælpe hunden til at kunne håndtere situationen på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Når hunden får følelsen af at der er kontrol over situationen og den får erfaring med at det ikke bliver en konfliktfyldt situation, så ændrer hundens følelse omkring situationen og dermed ændrer hunden adfærd.

– Det tager tid og og starter IKKE med at råbe: “Hold nu op med at gø!!!! ”

jeg havde hund som barn

•

Mange af os får hund som voksne, når vi selv får børn og husker hvor hyggeligt vi havde det med familiens hund i barndommen.

Og nogle bliver lidt overraskede over hvor meget arbejde og tid der ligger i sådan en lille pelsven. Dels er det, ligesom med barndommens julemad, svært at huske, hvor meget tid forældrene brugte på at få hunden stimuleret og opdraget. Og dels var verden dengang lidt mere lykkelig uvidende om hundens behov.

– Men min barndoms hund, den var der da bare?

Nogle hunde var også bare lænkehunde, nogle hunde løb ud af haverne og bed forbipasserende og nogle hunde kom ikke ind i stuerne.

Børn var i kravlegård og hunde var i lænke – groft sagt. Og det er da klart lettere at undgå ulykker, hvis barnet bliver placeret i en kravlegård altid – men vi ved heldigvis bedre nu.

Der er altså sket rigtigt meget i verden de sidste 20 – 40 år. Tænk på hvordan børnene blev opdraget førhen – Man måtte slå små børn som en del af indlæringsstrategien i skolen indtil 1967 – og måtte fortsat slå egne børn indtil 1997 !

Jeg startede på rideundervisning i 70’erne – der er altså sket pænt meget med den måde, man rider på, heldigvis.

Der blev førhen røget cigaretter overalt af alle, selv i daginstitutioner og på børne tv, med største selvfølge. – I kan selv forsætte listen..

Verden er blevet et bedre sted for os, og heldigvis også for vores hunde.

Det er et kæmpe arbejde at få en lille hvalp, især i en travl børnefamilie, der ofte har masser af logistiske udfordringer i forvejen. Det første år med hvalpen kræver så håbløst meget tid, tålmodighed og tolerance. På den anden side set er det uvurderligt godt for børn at vokse op med en hund. Men det er en god idé at tænke lidt både i timingen og i alder på børn og i alder på hund.

Bestyrkelse eller Bestyrtelse?

•

Det er så svært med begreber, der bliver populære – de bliver hurtigt slidte og misbrugte.

I hundeverdenen taler vi meget om Empowermenttræning. Det er virkelig godt for alle og især hunde der har adfærdsproblemer, har glæde af at få en masse empowerment. Der er desværre ikke rigtigt et dansk ord, der dækker det. Bestyrkelse?

James O’Heare har skrevet en meget god bog:  Empowerment Training: Training for Creativity, Persistence, Industriousness, Resilience, & Behavioral Well-Being.

– Kreativitet, vedholdenhed, arbejdsomhed, omstillingsparathed og adfærdsmæssigt veltilpashed..  hmm, det svinger ikke helt på dansk? Det lyder mere som en moderne jobannonce 😉

Hund & Træning giver super gode kurser i Empowermenttræning og hos dem bruger de danske ord: kreativitet, robusthed og vedholdenhed. Jeg selv bruger altid empowermenttræning som en del af min undervisning, adfærdsrådgivning og i omgangen med mine egne dyr.

Om man kalder det ‘at komme hurtigt op af hullet igen’, to bounce back’, opfindsomhed, gåpåmod, overskud eller …

– Det som det handler om, er at give vores hund mere selvtillid. At give hunden små lette opgaver, som den kan løse uden vores indblandning, og opgaver hvor vi kan belønne hunden for initiativ og derigennem give hunden følelsen af at have indflydelse på dens eget liv. Der er ikke noget sjovere end at træne med en hund, der tror på, at den nok skal kunne løse opgaven, selv om det er noget nyt. Selvtillid hjælper også til at få en større tolerance og evne til at klare små bump på livets vej – også hos hunde. Glade hunde der hviler i sig selv, er bare sjovere at være sammen med.

Hvis man derimod beder hunde om at løse for komplicerede opgaver, beder om for høj fart, om for stor præcision eller for mange forstyrrelser alt for tidligt, så får vi det modsatte. Så får vi ikke bestyrkelse, men i stedet bestyrtelse. Triste, slukkede eller forvirrede og stressede hunde, der ikke kan klare presset til konkurrencerne eller helt almindelige udfordringer i hverdagen.

Når du træner med din hund, så vær opmærksom på at niveauet og ambitionerne passer til, hvor I er. I skal ikke stagnere eller kede jer og ambitioner er godt, men sørg for at holde øje med hundens følelser, at den glad og tryg og er med på nye skridt. Empowerment eller bestyrkelse 😉 kan dyrkes hele livet, både dit og hundens. <3

HundPlus’ parlør for hundeejere

•

Hundetræner – Person der lærer hundens ejer, hvordan man træner med sin hund. Ca. 2 – årig uddannelse. Ikke beskyttet titel, flere forskellige uddannelser af meget forskellig kvalitet – tjek altid baggrund.

Hundeinstruktør – se Hundetræner

Hundeadfærdsrådgiver – Person der udarbejder en plan til at afhjælpe en problemadfærd hos hunden. 2 – 3 årig overbygning på hundetræneruddannelsen. Ikke beskyttet titel, flere forskellige uddannelser af meget forskellig kvalitet  – tjek altid baggrund.

Hundeadfærdsbehandler – se Hundeadfærdsrådgiver

Hundelytter – Person der har taget kurser hos Jan Fennell, en engelsk dame. (- Det er hende med: spise før hunden og gå først ud af døren.) – Ring til en anden.

Hundehvisker – Person der sværger til Cesar Milans metoder. (- Det er ham med: stramt kvælerhalsbånd lige bag ørerne og spark i maven på hunden.) – Ring til en anden.

Hundekiropraktor – En dyrlæge der har uddannet sig til at kunne give hunde kiropraktiske behandlinger.

Hundefysioterapeut – En person der kan behandle og forebygge skader, hjælpe med genoptræning og lign.

---

Agility – Hundesport hvor hunden skal løbe en bane, med spring og vipper – der er flere typer agility: soft agility, agility, spring. Ejer løber med rundt og viser banen.

Rally – Hundesport hvor hunden skal vise forskellige lydighedsøvelser i løbet af en bane. Ejer går med hunden rundt og viser hunden med krop og ord hvilke øvelser der skal udføres.

LP – Hundesport hvor hunden skal udføre forskellige lydighedsøvelser meget præcist. Ejer viser hunden med minimale signaler, hvilke øvelser der skal udføres.

Lure coursing – Hundesport hvor hunden selv løber rundt i en bane efter en ‘hare’ (strimler af plast eller lign.)

Schweissspor – Hundesport hvor hunden i lang line skal finde og følge et spor af bloddråber fra noget vildt.

Nosework – Hundesport hvor hunden skal finde bestemte dufte udlagt i et område.

Hyrdning – Hundesport hvor hunden skal flytte og hyrde får efter hundeejers signaler.

IPO – Hundesport i lydighed med bl. a. menneskesøg og bidearbejde.

---

Markørsignal – det signal, vi giver hunden, lige idet den gør det ønskede, et klik, et smæld med tungen eller en anden unik lyd.

Host ikke i skoven !

•

Det siger jeg til venner, der gerne vil gå en tur med mine hunde.
De fleste af os har lært vores hunde, at lyden sit betyder, at vi ønsker en helt bestemt adfærd af hunden. Det er jo i sig selv ret vildt, at hunde kan koble vores lyd og sådan en adfærd sammen. Hunde beder aldrig hinanden om at sætte sig. De siger lyde, der betyder gå væk!, skal vi lege?, hjælp mig eller lign. Men de bruger ikke lyde, for at bede en anden hund om at sitte eller lign. adfærd.
På samme måde som hunde hurtigt lærer at sætte sig til lyden af sit, så lærer de kære hunde også at reagere på en masse andre signaler fra os. Den der måde at trække vejret på, der betyder at nu står vi op, eller den der måde vi komme gående på, når det er badetid, det der suk der betyder ‘puh ha, sikke en dag’….

Per Jensen, professor i etologi ved Linköpings universitet, fortalte en gang om et forsøg som en svensk forskergruppe havde lavet: En gruppe meget dygtige hundeførere og deres toptrænede hunde fra narkoafd. blev bedt om at lave et helt almindeligt narkosøg i et rum. “For nemheds skyld sidder der en lille post it-seddel ved de steder, der er placeret narko, så forsøgsassistenterne lettere kan registrere hundenes adfærd før og efter markeringen af narko.” Alle hunde markerede fint alle steder i rummet, men da forsøget var færdigt, fik hundeførerne at vide, at der intet narko var placeret i rummet.. Ret chokerede måtte hundeførerne konstatere, at deres egen forventning til at hundene skulle markere ved post it- sedlerne, havde fået hundene til at markere, som om der var narko..

Den skov, der er min nabo, er ikke en hundeskov, men en skov fuld af vildt. Mine hunde har meget jagtlyst og vildt er derfor meget interessant. De store krondyr bliver stående ret længe, før de løber, og det kræver en del fokus og energi fra mig, at få hundene til at se væk fra en løbende hjort, og spadsere videre på en (hundetræner)værdig måde. Jeg har nogen gange fået øje på vildtet på lang afstand, før hundene har fået færten. Og for at få krondyrene til at løbe væk, inden hundene opdager dem, har jeg hostet larmende. Men – jeg har derved fået lært mine hunde, at lige efter et host kommer der den vildeste fært af krondyr. Ergo: Host ikke i skoven, hundene bliver helt vilde og hopper rundt i linerne for at finde færten. 🙂

Således får vi ofte lært vores hunde noget adfærd uden at ville det. Hvis du f.eks. får en lille anspændthed ved at skulle passere andre hunde, så får du måske signaleret dette til hunden, ved den måde du lige holder vejret eller strammer hånden om linen. Dette kan blive et lige så sikkert signal som sit til en ganske bestemt adfærd. Vi skal derfor være super opmærksomme på, hvad det er vi signalerer – vores kære hunde opfatter 120% af vores kropssprog 😉

Hunde er egentlig så høflige

•

Forestil dig hvis en ven, skubbede dig hen til fremmede mennesker, altså helt hen i krammeposition, når I mødte nogen på gaden, som han kendte, … Bare tanken – Eeew? Så ubehageligt ikk? Man vil jo gerne først hilse pænt med hånden, se dem lidt an og så evt. komme til krammestadiet efter nogen flere møder? – Alt efter hvor i landet man bor.. 😉

Vores hunde vil gerne gå hen imod hinanden i en halvcirkel, hvor de lige ser hinanden an og får hinandens fært osv. Men når vi går på et fortov med hunden i line, bliver hundemøder ligeså direkte, overrumplende og uhøflige som at blive tvunget ud i krammet ved første møde.

Man kan lære sin hund, at når man er i line, hilser man ikke på andre hunde.

Det vil forebygge en masse frustration, der kan forekomme i line – man kalder det leash agression, og det er ret almindeligt. Dels hæmmer linen deres normale kropssprog, de kan ikke cirkle og hvis linen bliver stram, kommer kroppen let til at ligne en vred krop. Dels kan de ikke komme væk, hvis det bliver ubehageligt. To hunde der snurret ind i hinandens liner, kan blive rigtigt ubehageligt.

Det er jo os, der har bundet hundene fast til os, så ansvaret for at de har et rart liv i den anden ende af linen, ligger hos os.

Se hvad jeg siger..?

•

Når vi sidder i en bus eller i en bil og kigger på folk der taler sammen, så er det nemt at aflæse, om de skændes eller morer sig, selvom vi ikke kan høre deres ord. Endnu tyderligere bliver det så, hvis vi får lyd på, selvom det er på et sprog, som vi slet ikke forstår. Vi mennesker kan aflæse så mange informationer i tonefald, volumen og gestik.

Men det er intet i forhold til, hvad vores hunde kan aflæse. De kan aflæse hinanden meget detaljeret og meget hurtigt, og os der lever sammen med med hunde ved godt, at de også kan aflæse vores kropssprog bedre end nogen andre. De kan f.eks. se på måden, vi rejser os, om det er tepotten eller hundesnoren, vi er på vej hen til. De får en masse informationer fra, hvordan vi trækker vejret og bevæger os. Det er derfor, at hunde reagerer på at vores ændrede kropssprog og vejrtrækning til en prøve i lydighed eller lign. Selvom vi ikke selv tror, at vi er nervøse eller stressede, så opfanger hunden nemt de små signaler.

Vores krop viser hunden, hvad vi tænker. Derfor taler jeg til mine hunde med ord, for så ved jeg at min krop omsætter ordene til holdning, bevægelse, vejrtrækning, blikretning osv. Det kan være til træning: Nu skal vi lave fællessit, hvor jeg går væk, du skal bare blive siddende – jeg kommer tilbage, eller Sejt, du gjorde det helt rigtigt, vi gør det lige igen.

Det er naturligvis ikke lige inden øvelsen, hvor de kun får ét signal og absolut ikke en masse snak. Det er som optakt til øvelsen og igen efter klik og godbid. Selve øvelsen skal ikke mudres end i en masse snik snak. Jeg bruger det også derhjemme med: Jeg går bare lige ud i stalden, I behøver ikke at gå med. Eller Ja, nu skal I lige have klippet de klør, det bliver helt ok. Det giver mig en holdning, som de nemt kan aflæse. Den yngste af mine hunde er blevet mærkbart bedre og mere sikker til træning, efter at jeg aktivt er begyndt at benytte dette.

I gør det sikkert allerede derhjemme uden at tænke over det, men prøv at tage det med ind i træningen.

Hvor mange hundeminutter går der på et døgn?

•

8 timer alene hjemme, mens I er på arbejde, 8 timer alene i sin kurv ude i gangen om natten. Og så må man ikke forstyrre: når der spises, når der bades, når der laves mad, ses tv, tales telefon, læses, vaskes tøj, gøres rent, købes ind, dyrkes badminton, læses godnathistorie, tales i telefon… hmm.. Livet bliver nemt ret ensomt og kedeligt, når man er hund.

.
– Husk at prioritere masser af tid sammen med jeres hund, tid hvor hunden ikke er i vejen og skal vente lidt, men hvor den er med og kan mærke, at den er en del af et fællesskab. Hvorfor ellers have en bedste ven med egen pels? Kan I finde lidt mere tid til hunden? Måske må hunden ligge i soveværelset? Måske kan I træne lidt øvelser med hunden, mens kartoflerne koger? Måske kan I lege med hunden i reklamepauserne?  

Du er det aller bedste i hundens liv, så giv lidt tid igen. 

Højttalere lugter ikke af krudt.

•

BANG ! BRAG ! BLINK !

August – Og jo allerseneste start på lydtræning for vores hvalpe og hunde.
Lige om et par måneder brager det løs med smukt fyrværkeri, det er intet problem for de hunde, der er trænet lydstærke.

Lær din hund, at larm er ok.

Allerbedst starter du dette op ved at lære hunden at larme selv: Hvis din hund er ny ud i dette, så gå meget stille og roligt og trinvist frem; start med at stable plastikbægre eller lign. op evt. på et tæppe for dæmpe lyden lidt, når de vælter. Læg evt. lidt godbidder mellem bægrene de første par gange, når hunden snuser og puffer til bægrene, så de vælter, så fortæller du hunden, at den er super dygtig med dit markørsignal for lækker adfærd og giver hurtigt derefter en dejlig godbid. Efter et par gange lægger du ikke godbidder, men afventer blot at vovse vælter bægrene, hvorefter du markerer og belønner.

MEGET VIGTIGT: Vovse må ikke blive forskrækket – her er ingen reaktion = ønsket reaktion hele vejen..

Næste skridt er plastbægre på hårdere underlag, dernæst teskeer på metal låg, litermål osv. progressivt mere og mere larmende underlag.. Få hjælp til at nogen taber et låg og tænder en stjernekaster, mens du leger med din hund, hold god afstand. Start i dagslys og fortsæt med stjernekastere, knallerter, hundepropper og knaldperler i skumring og mørke.
Opsøg den nærmeste skydebane og i god afstand (næsten uhørbare skud) står I ud af bilen og leger og spiser guffer, og bevæger jer over tid og flere besøg tættere og tættere på. VIGTIGT: Det skal alt sammen foregå i hundens tempo – ingen reaktion = ønsket reaktion.

Det er super vigtigt at træne dette, og så alligevel vide at det stadig kan være lidt skummelt med fyrværkeri, pga. lugt og blink. Benyt evt. at Tivoli i Kbh brager løs hver lørdag aften her om sommeren, og gå ind og spis lidt guf et par gader derfra.

Husk at én dårlig oplevelse kræver virkelig mange gode, for at blive glemt. Vi kan sammenligne det med, hvor mange komplimenter der skal til for at én eneste nedsættende bemærkning bliver glemt 😉

Selvom du har haft hunden i længere tid, og den er skudfast, så skal du huske at holde det ved lige.

Tro ikke, at fordi I har afspillet nogle lyd-cd’er for hunden, uden at den reagerede, så er den hellige gral velforvaret.. Vores hunde er super vant til, at der kommer de særeste lyde ud af tv og højtalere, der er en verden til forskel fra larm ud af højtalere til fyrværkeri på himlen med høje brag med lysglimt og krudtlugt..

Jeg vil ikke til Berlin..!

•

– Forestil dig at sætte dig ind i en taxi med disse ord.. der ville gå lidt tid, inden du nåede din ønskede destination ikk?  Og lur mig om ikke Taxichaufføren ret hurtigt ville sige: Okay, godt så… Men hvad vil du så?

Det er det samme, der sker, når du siger til din hund: Du skal ikke hoppe op..! – Det er så meget mere effektivt at lære hunden, hvad du gerne vil have. Altså f.eks.: Når jeg kommer med madskålen, så vil jeg gerne have, at du sætter dig på rumpen, indtil jeg har sat skålen og sagt værsgo. Dette indlæres i øvrigt ret hurtigt ved at madskålen kun nærmer sig gulvet, når hunden sidder ned. Prøv at være opmærksom om der er andre situationer i hverdagen, hvor du kæmper med noget som hunden IKKE skal.. Og lav dem om til noget med: Jeg vil gerne have, at du..  Det kunne være: Når vi spiser, vil jeg gerne have at du sidder i din kurv. – Fremfor: Du skal ikke tigge.. 

Forestil dig at blive sat i et køkken, og alt som din gæst kommunikerer er NEJ ! – så er der alligevel ret langt til, at du har lavet de lækre pandekager med is, som hun ønskede sig?Gå den korte vej til målet, ved at lære hunden den adfærd du ønsker dig – istedet for den lange NEJ-vej, hvor alle bliver trætte af hinanden.

Vi ville jo heller aldrig træne indkald ved at råbe: Jeg vil ikke have, at du løber væk fra mig.  😉

Små hvalpe skal i tørresnor

•

Endelig kom den lille nye hvalp..

Åhh, alle de dejlige lange ture vi skal gå sammen – du og jeg.. Efter mange overvejelser for og imod, vejer netop det med de skønne lange gåture godt i vægtskålen. Men den lille hvalp vil slet ikke gå ??? Den sætter sig bare ned og kigger? Ej, hvad så med de lange ture? Seriøst – jeg har fået en hund, der ikke vil gå tur? .. Den tisser i øvrigt også først, når den kommer hjem igen ..

Din lille hvalp har det bare, ligesom vi selv har det, når vi ser New York, Venedig eller Tokyo – Hvem kan gå fremad i raskt tempo, når vi ser noget fuldstændigt vildt og overrumplende? Vi må stå stille for at kunne bruge al vor fokus på at opfatte og opleve, og om aftenen er vi helt udmattede af alle de nye indtryk. For hvalpen er hele verden ny og spændende og aldrig set før, den lille hvalp har ikke en gang set verden på TV eller læst en turistguide. Så den lille hvalp må sidde og opleve ligeså stille. En ting af gangen. Og det med at tisse, det er altså mest trygt at gøre lige der, hvor man har gjort det før..

Men så efter et par uger : JUBIIII ! hvalpen vil gerne gå, ja den vil endda løbe.. Så ja, den trækker lidt i snoren, men den vejer jo ingenting, så det generer altså ikke spor, og når den nu endelig vil bevæge sig, skulle man så stoppe den???

Men desværre ja – du skal stoppe den i at trække, for det er lige præcis nu, at du viser din allerbedste lille pelsven, hvordan de næste 13-15 års gåture kommer til at foregå. Jeg garanterer dig, at de bliver sjovere, længere og oftere, de ture, hvis det bliver uden at nogen trækker irriterende i snoren.

Der er masser af metoder til at lære en hund at gå fornuftigt i snor, men den bedste metode overhovedet er, at den aldrig lærer at gøre andet. Det mest effektive er, at hunden lærer, at når den presser med sin vægt mod halsbånd eller sele, så kommer ikke frem. ALDRIG NOGENSINDE.

Men når man er en lille glad hvalp, der bare vil hoppe og danse og at gå fra A til B er helt umuligt uden at danse rundt om resten af alfabetet, så er det at tørresnoren kommer ind i billedet. Sæt en laaang snor på hvalpen, så verden kan undersøges uden at den lærer, at den skal trække sig hen til det spændende. Øv gå pænt i almindelig snor indimellem, ved at rose og belønne, når hvalpen går det rigtige sted. Hav et langt trækketov med, så I kan lege jer over gaden, eller hvor I ikke lige kan stoppe op, hvis hvalpen trækker.

Flexliner er IKKE løsningen, da hvalpen så netop lærer, at et lille træk gør linen længere = den kommer hen til det ønskede ved at trække. De er først anvendelige, når hunden er voksen og har fået lært altid at gå fornuftigt i snoren.

Din lille hund vejer også 35 kg – Lille overhørt hund syndromet

•

Forestil dig, at du er på loppemarked, rejsemesse, udsalg i Magasin eller hvad der nu end kan fange din interesse. Du er der sammen med din gode ven. Men hver gang du stopper op for at undersøge noget, som du har fundet, lidt nærmere, så tager din ven dig i armen og hiver dig væk… De første par gange siger du måske pænt ” Nej, vent – jeg vil gerne lige...” Men din ven overhører dine protester hver eneste gang og hiver dig bare af sted.

Gad vide hvor langt tid der går, før du begynder at vrisse hold op !! eller hive din arm til dig igen?

Hver gang du løfter din lille hund, uden at den har bedt dig om det, overskrider du dens grænser. Den har med sikkerhed sagt pænt med sit kropssprog, at den ikke vil løftes væk fra, hvad den er i gang med at undersøge. Men når den bliver overhørt gang på gang, så begynder den at ‘råbe’ lidt højere.. at knurre ! – Sandsynligvis skælder du den så ud for at knurre af dig, og løfter den alligevel.. Hvordan skal den lille hund så få dig til at forstå, at den ikke vil løftes? Den kan bide ud efter alle de hænder der nærmer sig…?

Så har den fået det, jeg kalder ‘Lille overhørt hund syndromet’.

Forestil istedet dig at din lille hund er kæmpe stor; lær den at gå ned af sofaen på et signal. Løft den ikke op, når den gør ved døren, lær den i stedet at gå op i kurven, når det banker på osv…

Det er så svært at lade være at løfte og kramme den lille nuttede hund.. især mens den er hvalp, men hvis både du og dine gæster kan dy sig, og altid venter til at hvalpen selv viser at den vil op, så får I et meget bedre liv sammen på længere sigt.

kørelærer eller en mekaniker ?

•

Kloge mænd og koner, en quick fix pille eller eksakt vidensbaseret rådgivning?

Ville det ikke være skønt, hvis der fandtes en hurtig og nem løsning på alle, selv de mest komplicerede problemer? Men ak, det er de færreste problemer, der kan løses med trylleslag, til gengæld kan selv overskuelige problemer blive virkelig komplicerede, hvis man behandler dem forkert.

Det er ingen videnskab at have en velfungerende hund, men det kan være en kompliceret sag at finde ud af grunden, hvis hunden ikke er så velfungerende.

For at hjælpe hunden ud af sine problemer, er det jo vigtigt at kunne forstå, hvorfor den handler som den gør. Lad os sige, at hunden ikke er så tryg ved andre hunde…. Det kan være, at den er blevet lidt trumlet som hvalp; der skal ikke mange dårlige oplevelser til, når man er lille, før det kan blive rigtigt skidt, fordi hvalpe og unghunde har jo ikke så mange andre gode erfaringer i ’banken’ at trække på, så et par enkelte dårlige oplevelser er nok til at kaste skygger langt op i livet. Og så er der jo desværre det med dårlige oplevelser, at der skal virkelig mange gode oplevelser til for at udligne en enkel dårlig.. Det er ligesom hos os selv, tænk på hvor mange komplimenter der skal til, før vi glemmer én nedsættende bemærkning? Sådan en hund kan virke udfarende, gøende mod andre hunde, opsøgende men knurrende, truende men logrende, underlegen men ustabil… Hvis ikke rådgiveren kan gennemskue, hvori problemet har rod, så kan man få forværret problemet, så hunden også bliver utryg og udfarende på mennesker.

Når man bare gerne vil lære noget nyt, så er det at opsøge en lærer, der ved noget om emnet, et godt bud. En lærer svarer til en hundeinstruktør/hundetræner. Hundetræner er en ca to-årig uddannelse hvor man lærer en masse om indlæringsmetoder. Men hvis man har udviklet sig et problem, så er det jo en psykolog eller terapeut man har brug for, det hedder en adfærdsrådgiver i hundeverdenen.

Det tager flere år, mange bøger og mange studier af hunde at blive adfærdsrådgiver, som altså er en overbygning efter at man først har en stor og bred erfaring som hundetræner. Der forskes i disse år utroligt meget i hundes adfærd i hele verden, så for at kunne benytte den allernyeste og mest effektive adfærdsrådgivning, er man som seriøs uddannet adfærdsrådgiver nødsaget til at opdatere sin viden hele tiden. Jeg blev selv overrasket over, hvor meget forskning og viden, der er på dette område, da jeg startede min uddannelse.

Adfærdsrådgivere, oplever ikke så sjældent hunde, der først har været i hænderne på ikke uddannede rådgivere. De kommer så til os bagefter, når problemet enten blev værre eller bare ikke blev løst, desværre meget ofte det første.

Jeg synes, det er så ærgerligt, når folk virkelig har gjort, hvad de mener, er det allerbedste for deres hunde, og det hele så bare bliver meget værre. Sommetider er en masse hundeerfaring nok, men de fleste gange er det bedst med en masse moderne og eksakt viden.

Det kræver som regel noget arbejde at følge en professionel grundigt gennemarbejdet rådgivningsplan, men hvis man tænker på hvilken forskel, der er på at bo sammen med en velfungerende hund og med en, der ikke er velfungerende i 10-14 år, så er den tid givet godt ud.

Det er ingen skam at have en hund med et problem, men det er skam ikke at gøre noget ved det.

Den kan altså godt derhjemme !

•

At lære at køre bil.

Alt det med koblingen, omdrejninger, gearskift osv. – det var lidt svært i starten ikk? 

Tænk så hvis du skulle have startet med en parallelparkering på Store Kongensgade kl 8:55 en vintermorgen i slud..

Og hvis så kørelæreren havde råbt NEJ i hovedet på dig, når du ikke gjorde det rigtigt øv – gad vide om du havde opgivet det med bil? ..

Tænk på det, når du træner med din hund. Vær en af de gode kørelærere .. Sørg for at det ikke er sværere i starten end at det kan blive en succes.

Det med at blive sur på hunden over, at den ikke kan det samme ude som hjemme.. Det svarer jo til hvis den 16-årige, der godt kan køre bilen lidt rundt på en stor tom parkeringsplads, også forventes at kunne køre bil rigtigt ude i myldretiden.

Opsæt træningssituationer hvor der er ro i starten, vær selv rolig! – Øg sværhedsgraden og forstyrrelserne gradvist.

Og bliv ved med at udvikle jer sammen dig og din hund, så I til sidst laver den der parallelparkering, mens I blinker og bruger visker, hører musik og snakker i håndfri mobil, og smiler til cyklisten.

– Der er altid et lettere trin og der er altid et sværere, så tag små skridt og kom sikkert op..

de hundefryser

Pels, størrelse, aktivitetsniveau og især vind er vigtige faktorer.. Det er ingen skam at lægge et varmt dækken på sin hund, men det er en skam at lade sin hund fryse.. Det behøver ikke være et dyrt dækken med lommer, hætte og rhinsten, et ærme fra en varm sweater med huller til benene er bedre end ingenting – Der findes masser af gode hundedækkener, der ikke er til pynt, men til varme.

.

nytår – medikamenter

•

Så er vi i gang med de værste dage på året for mange hunde.
Her er en fin oversigt fra Artemis over forskellige medikamenter man kan give sin hund nytårsaften, hvis den er meget bange:
—–
Receptpligtig medicin
Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.
Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.
Clomicalm:
Kan kun fås ved at dyrlægen udskriver en recept. Det er et angstdæmpende middel (en serotonin re-uptake hæmmer og et tricyklisk antidepressivum) . Der kan gå op til 4 uger, før der ses effekt af medicinen, men ofte ses effekten efter kortere tid. Effekten opnås bedst ved samtidig understøttende adfærdsbehandling.
Diazepam til hund
Også kendt under navnet “stesolid” er et angstdæmpende middel. Til nogle hunde med lettere angst kan stesolid have en god effekt, men almindeligvis bruges det i kombination med Calmivet.

Silio er en gel, der gives i mundhulen. Det virker angstdæmpende, dog uden at gøre dyret meget sløv. Virkningen aftager er cirka 3 timer. Silio gør, at hunden ikke husker aftenens negative oplevelser så tydeligt, hvilket kan være vigtigt fremadrettet—–
Selvom ens hund ikke er så bange, vil jeg alligevel klart anbefale Zylkene, Blomsterdråber: Bachs Rescue sammen med Ho-Calm eller noget AnxiCalm, og en god tur tidligt på dagen (MED snor på!), et frossent marvben eller lign., gardinerne trukket for, musik/tv tændt og så selvfølgelig ikke alene hjemme, men hygge med ejer i trygge dyner og tæpper !
Håber i alle får en tryg aften, Godt Nytår

december er det godt med line på

•

I har forhåbentlig fået lavet en masse lyd-, larm- og skudtræning året igennem.  Hvis i ikke er 100 % sikre på at jeres hunde er fuldstændigt skudfaste, kan det være en meget god idé at hjælpe hunden med lidt beroligende kosttilskud i december. Flere af tilskuddene kan med fordel gives i en periode over et par uger for at virke optimalt, og skal derfor startes op nu. Hellere give et uskadeligt tilskud en gang for meget end at stå med en lydangst hund, som ofte udvikler frygt for andre lyde, når den først er blevet forskrækket for fyrværkeriet. Tal evt. med din dyrlæge om de forskellige muligheder. Det kunne være flydende Kalm, Bachs Mimulus, Zylkene eller Sileo. 

Skulle det ske at din hund får en stor forskrækkelse over fyrværkeri, så tag endelig hurtigt kontakt til en adfærdsrådgiver. Jo hurtigere vi sætter ind, jo større er chancen for at fjerne angsten og jo mindre er risikoen for at den spreder sig til andre lyde.

Og så i øvrigt : ALTID LINE PÅ HUNDEN I FYRVÆRKERITIDEN, der er så forfærdelig mange hunde, der løber væk i panik i december. Selvom I plejer at lufte uden line, så tag ikke chancen her i december. Forestil dig, at din elskede vovse er løbet væk i panik, sidder alene og fryser og stadig bliver skræmt af mere fyrværkeri og ikke kan finde dig
– line på i december!

en pølse skal serveres med følelse

•

En cellofanindpakket, stor og fin blomsterbuket smidt på køkkenbordet med et : “Her.”, mens den anden hånd tjekker telefonen.
Eller en håndfuld ukrudtsblomster overrakt med øjenkontakt, et par kærlige ord og et smil..

Hvilken buket vil vi helst have?

Det handler om nærvær og tilstedeværelse, også når vi belønner vores hunde. Prøv selv dette eksperiment: tag to ens helt almindelige godbidder, den ene bliver proppet ligegyldigt i munden på hunden efter et indkald, den anden bliver leget lidt med, så hunden må jagte hånden den lidt og givet med en: Uhhh, hvor er den lækker denne her guf, som jeg giver til dig – attitude.. 

Se forskellen på glæden hos hunden. Det samme gælder, når vi leger med hunden, om det er som belønning eller bare som hygge.

Vær tilstede og involver dig, hold ikke bare i den anden ende af trækketovet som en pæl, men vær en fest. – Det bliver meget sjovere, meget mere effektivt og så er det jo sundt, kun at fokusere på en enkel ting indimellem – så hvorfor ikke på noget så skønt som din hund.

er min hund for tynd/ tyk?

•

Her er to måder, hvorpå du nemt kan bedømme din hunds fodertilstand.

Talje fra siden og talje fra oven.

Det virkede ikke, så jeg gør lige det samme igen…?

•

Det virkede ikke, så jeg gør lige det samme igen…?
– Når man formulerer det sådan, så giver det ikke ret megen mening, vel?
Men ofte er det sådan vi gør, når vi er sammen med vores hunde; Hunden hopper op, når du kommer med madskålen, og hver dag siger du ‘hold nu op, du ved da godt, at jeg ikke vil have det….’ og måske holder hunden op den dag, at hofterne ikke kan klare at hoppe mere. Hunden maser sig altid ud af døren eller bilen, og du siger ‘nej, nej, slap nu lige lidt af’ og forsøger at holde den i halsbåndet .. og det gør du igen i morgen… Du siger ‘På Plads’, klapper dig på låret og ville ønske at der ville komme en hund løbende hen til din venstre side med det samme.. sommetider siger du det endda rigtigt mange gange, mens din hund har en fest inde i en busk…
– min pointe er:
Hvis det vi gør, ikke får hunden til at gøre det, vi ønsker – så gør noget andet.

kloklipning

•

Der er flere muligheder for at gøre dette til om ikke en hyggestund, så i hvert fald en ok stund: Grundlaget er jo lagt hos opdrætteren, der allerede har hyggeklippet klør et par gange, når man henter ved 8 uger, og så er det bare at holde ved lige med et lille bitte klip mindst en gang om ugen. Hvis det er blevet til en rigtig ubehagelig oplevelse af en eller anden grund, så er det i gang med langsom tilvænning, meget gerne med klikkeren. 

Lad klosaksen ligge en uge på sofabordet og skub lidt rundt med den, løft den lidt og når Vuf kan kigge på den uden at løbe væk så begynd at klikke og guffe for det. Gå langsomt frem.. pote i én hånd, saks i anden – klik … saks i samme hånd som pote – klik osv.. snak i mens, eller syng.. vores vejrtrækning påvirker dem så meget, og det er svært at holde vejret mens man synger.. 

Det kan være være smart at lade hunden stå op og løfte poterne, som når man renser hove på en hest. Hvis den sidder ned, skal den sidde ‘i samme retning’ som dig selv, så der ikke hives frem i poten.. Det kan være en hjælp at bruge en sliber i stedet for en saks, men kun kort tid pr klo, den bliver varm ! Hvis kløerne er blevet alt for lange kan man dels gøre som illustrationen viser, og man kan file kløerne spidse, som havde man brugt en blyantspidser, så trækker blodåren sig hurtigt tilbage og man kan klippe lidt igen efter et par dage.. 

Det er desuden meget vigtigt at saksen er stærk og meget skarp, ellers vrider den kloen, når den klipper og det gør ondt. – For lange klør kan på sigt give smerter i skuldre og led, fordi bevægelserne bliver uhensigtsmæssige.. Kløer der rører gulvet, når hunden står helt almindeligt, er for lange.

Man kan også vælge denne metode :

God video om negleklipning – jeg vil dog anbefale at vippe poten bagud når hunden står op som i det sidste eksempel, så trækker man ikke i benet – altså som når man renser hove på en hest..
https://www.youtube.com/watch?v=6JTKrJ2sVGo

•

Jeg har en sten i skoen

‘Min cykel er punkteret’, ‘Mit køleskab er tomt’, ‘Min mobil er løbet tør for strøm’ – Tænk hvis vi bare lod disse irriterende momenter blive til tilstande, som ikke blev ændret..?
Det er lidt det der sker indimellem på hundefronten; ‘Min hund trækker’, ‘Min hund hopper op’, ‘Min hund ignorerer mit indkald’.. Disse daglige irritationsmomenter bliver ofte bare til beskrivelser af hunden, i stedet for bare en beskrivelse af en forbigående tilstand som der arbejdes væk. Ikke at disse adfærd er ligeså hurtige at ændre som at lappe en cykel, men der er absolut ingen grund til at opfatte dem som endegyldige beskrivelser af hunden. – Stort set alle uønskelige adfærd kan ændres til det bedre.

Opsøg hjælp så du kan få et dejligt langt og sjovt liv med din hund.

ferrari eller ferguson ?

•

Jeg hjælper dig meget gerne med at finde ud af hvilken type hund, der ville passe bedst ind i dit liv.

Jeg elsker røde biler! – Skal jeg så vælge en Ferrari eller en Ferguson?

En hunderace er mere end bare farven på pelsen.

Hvis vi dog bare var ligeså omhyggelige med vores valg af hunderace, som med vores valg af bil. Det er ret usædvanligt at købe bil udelukkende efter farven på lakken, og det burde det også være, når vi køber hund. At købe en traktor til at køre på ferie til Sydfrankrig i eller en sportsvogn til at pløje marken med, er jo helt tosset.
Alle hunderacer er gennem selektiv avl blevet genetisk forprogrammerede til helt specifikke opgaver. Det er meget forskellige opgaver, som vi mennesker har haft brug for hjælp til; at finde trøfler, løbe rundt højt oppe på tempelmure og alarmere de større vagthunde, trække hundeslæder gennem sneen, passe på fårene eller til at løbe ud på savannen og holde en løve i skak. Det gik sådan set helt fint rigtigt længe, indtil vi mennesker begyndte at købe hund efter hvordan den ser ud. Vi glemte bare, at de omhyggeligt fremavlede egenskaber stadig ligger dybt programmede i generne hos hunden. Det er en god idé at forholde sig til, hvad man gennem snesevis af hundegenerationer har foretrukket af egenskaber for en hunderace, inden man går ud og køber sig en dejlig familiehund.

Er det ikke bare et spørgsmål om træning?Det hører man tit, men det kan altså blive en del op ad bakke, hvis man f.eks. køber en af de selskabshunde, som gennem selektiv avl i over 400 år dvs. 100-200 generationer, er blevet fremavlet til, at ville være meget tæt på sin ejer døgnet rundt, og derefter regner med, at den nemt kan være alene i 8-10 timer om dagen. Eller hvis man falder for en smuk jagthund, der ligeledes er blevet avlet på efter dens jagtlyst og så udelukkende bruge den til at trisse rundt på et parketgulv og pynte – det kan der altså godt komme nogle meget frustrerede hunde og dermed nogle mindst ligeså frustrerede hundeejere ud af. For hundene vil jo reagere uhensigtsmæssigt, når deres behov ikke bliver opfyldt; de bliver triste og stressede, de hyler eller de splitter møblerne ad..

En glimrende familiehund.
I de fleste raceportrætter står der, at det er ’en glimrende familiehund’, men det er altså ikke det eneste, man bør undersøge, inden man drager ud for at kigge på små bedårende hvalpe. Nogle hunde er således gode familiehunde SAMTIDIG med at det ligger dybt i deres gener at holde mennesker væk fra deres territorier, eller de er avlede til at gø intensivt for at alarmere større vagthunde ved den mindste lyd i nærheden af deres territorie. I nogle hunderacer har man dyrket så meget hyrdeinstinkt, at det kan være svært for mange eksemplarer af racen, at slappe af på en bytur, hvor der er cykler, løbere og legende børn, fordi det ligger så dybt i dem, at alt hvad der bevæger sig skal der styr på, dvs. hyrdes på. Flere racer er avlet til at ’gå på jagt alene’ uden at vente på ejeren; de kan være meget svære at holde i en have uden et højt hegn osv.

Hunderacer har på samme måde som biler meget forskellige ydre udtryk, men udelukkende at vælge efter dette, er lige så uhensigtsmæssigt for racerkøreren og for landmanden som for hundeejeren.

Genetik 

Man ved nu at genetikken styrer ca. 80 % af adfærden, hvor man førhen mente at arv og miljø bestemte delte 50/50 mht. indflydelse på adfærd, temperament og egenskaber. Da genetikken har en så afgørende betydning for et individs adfærd, er det oplagt, at vi skal gøre os meget umage, når vi vælger ophavet til vores bedste ven med pels. Dette betyder naturligvis ikke, at man bare skal lade stå til og pege på generne; der er masser af mulighed for læring i de sidste 20%. Men på samme måde som man ikke kan elske eller træne krøllerne af en puddel, så er der mange egenskaber som ligger så tilpas stærkt i generne, at det kan betale sig at forholde sig til dem, inden man køber den lille nuttede hvalp. Enhver perfekt og vidunderlig hunderace har nogle irriterende sider. Hvis du sammenholder det mest irriterende ved en hunderace med hvad dens race oprindeligt er avlet til, så er der næsten altid en sammenhæng. De mest almindelige problemer folk har med deres hunde, er det man kalder problematisk normaladfærd – normalt for hunden, problematisk for ejeren. Nogle hunderacer er nemme at lære at blive tæt ved ejeren på skovturen, andre hunderacer har megen jagtlyst og har meget svært ved at lære det samme. Vi taler om, at hunderacer er samarbejdende eller selvstændige. Det handler ikke om at nogle er klogere, dummere, mere stædige eller sødere. Samarbejdende hunderacer er avlet til at lytte og støtte sig meget til mennesker. De er som regel lidt lettere at træne, men de er ofte også meget afhængige af at blive stimuleret en hel del af deres ejere og det kan være en udfordring at stimulere dem nok til holde dem nede på et sundt stressniveau i hverdagen. Selvstændige hunderacer derimod, er avlet til at arbejde mere alene uden mennesker. Men det betyder så også, at de ofte er flinke til at løbe meget langt bort og til at ’stimulere’ sig selv og almindelig lydighedstræning, som f.eks. indkald, kan være udfordrende.

Hvad skal man så vælge?

Den perfekte hunderace findes nok ikke, men der er mange – ca. 400 racer at vælge i mellem, så den race der passer allerbedst til jeres hverdag, skulle der være god mulighed for at finde. Derudover er der jo alle blandingerne, men også her er det vigtigt at vide, hvad der findes af racer i hunden. Desværre er det ikke sådan, at man hvis bare man blander en ’ikke jagtinteresseret vagthund’ med en ’ikke gøende jagthund’, så får man en stille blive-hjemme hund – Man kan lige så godt få en gøende ’stikke af hund’.

Vi ville nok undre os, hvis en jæger udvalgte sig en bichon havanaise eller en border collie og tænkte at resten bare var et spørgsmål om træning, eller hvis politiet indkøbte chow chow- eller sheltiehvalpe til indsatsstyrken. Både jægere, politi og militær vælger traditionelt hunde efter, hvad de er avlet til og hvilke egenskaber der derfor kommer med i gengave. Ligeledes er det med førerhunde, narkohunde osv. Vi andre burde tænke ligeså meget på ’hvad vi skal bruge hunden til’.

Naturligvis kan der være stor forskel fra individ til individ, men enhver hunderace har nogle fælles egenskaber og adfærdstræk.

Her er lidt grundlæggende egenskaber, som kan opleves som problemadfærd, men som er normal adfærd og ret typiske hos forskellige hunderacer. Husk endeligt at alle disse egenskaber er ikke statiske som et stempel i nakken af hunden, de kan trænes og arbejdes bedre og helt væk, men det kræver netop dét – træning og arbejde.

• Meget højt aktivitetsniveau
• Ressourceforsvar
• Meget madglad
• Voldsom hilseadfærd på hunde og mennesker
• Hopper i alt vådt udendørs hele året
• Meget gøende
• Meget selvstændig
• Stikker af
• Stærk jagtlyst
• Meget lydfølsom
• Svært ved at være alene
• Trives bedst i hundeflok
• Stor hyrde trang
• Stjæler mad
• Svært ved fremmede mennesker
• Svært ved fremmede hunde

• Den eneste type hund, der ikke har én eneste af disse egenskaber findes i legetøjsbutikker – en plyshund.

Det bedste man kan gøre når man skal vælge hund er at definere sin egen forventning til hundehverdagen og så læse en masse om forskellige racer. Ofte findes der facebookgrupper for ejere af racen. Spørg evt. en veluddannet hundetræner om typiske træk ved racen. Dygtige hundetrænere har så mange racer mellem hænderne og en masse racekendskab gennem uddannelsen og vil gerne hjælpe. Det er blevet almindeligt at hyre en uddannet hundetræner til at hjælpe med valg af race og individ. Man bør især kontakte ejere af den pågældende race, ikke kun opdrættere, men ejere der ikke avler. Spørg lige ud om hvad det mest irriterende ved den race er og forhold dig til, hvor vigtig denne lille detalje er for dig de næste 14-16 år.

Tag en snak med din lokale dyrlæge om, hvad hun mener om sundhedstilstanden for en given race. Man kan også kontakte et hundeforsikringsselskab og høre hvad sygeforsikringen koster for de forskellige racer. Det kan indikere lidt om racens skavank frekvens, idet der er 20 – 25 % forskel i pris på en sygeforsikring racerne indbyrdes, hos samme forsikringsselskab.

Opdrætter

Dernæst må man så finde sig en ordentlig opdrætter, der avler på nogle sunde dyr. Da f.eks. lydangst er arveligt, er det særdeles væsentligt, at forældrehundene er gode eksemplarer af racen, måde mentalt og fysisk. Epigenetikken, som er et nyere molekylærbiologisk forskningsfelt, viser at aflæsningen af gener ikke er statisk, gener kan “slukkes” eller “tændes”. Det giver jo også mening rent evolutionært, at frygt for nye farer kan indlagres i generne efterhånden, som nye farer opstår. Vi har længe vidst, at en tæve der er stresset under drægtigheden kan ’smitte’ sine hvalpe med stress. Men nu ved vi altså også, at angst opstået hos en af forældrehundene lang tid før parringen, kan ’sætte sig i generne’ og nedarves. Det er derfor vigtigt at have et godt kendskab til begge forældrehundes temperament og sind.

Opdrætteren spiller selvsagt en kæmpe rolle og man må sikre sig, at det er en kyndig person, der gør sig umage med socialiseringen i hvalpens første 8 uger. Hunde har, ligesom alle andre pattedyr, en socialiseringsperiode, hvor alt hvad hvalpen præsenteres for på en rolig og fornuftig måde i hvalpens eget tempo, lagres i hukommelsen som ufarligt og nemt at håndtere for hunden senere i dens liv. Hundes socialiseringsfase slutter ved 12-16 uger, så derfor er de første 8 uger, hvor hvalpen er hjemme hos opdrætteren meget væsentlige. Det kan være svært for en uerfaren opdrætter at overskue at have 12 glade 7 ugers hvalpe med på tur ind på en gågade, ud på en strand, på hyggebesøg hos dyrlæge, at få dem vænnet til børn, bilkørsel, larm, kloklipning og håndtering, komme godt i gang med renlighedstræning, indkald osv. – det er meget krævende, at være en god opdrætter.

Når alle disse overvejelser så er gjort, så er man endelig klar til at finde sig sin allerbedste ven med pels. Ofte vil opdrætteren selv fordele kuldet ud blandt hvalpekøberne. Selvom du har præferencer for én bestemt lille trold, som lige valgte dig, da du var på besøg, så tænk på, at hvis du var kommet to timer senere, så var den lille trold dybt sovende og en anden lille hvalp var kravlet op på dit skød. Men selvfølgelig skal man lytte til sit hjerte og sin mavefornemmelse, når man skal sige ja til den udvalgte hvalp.

Er det hund nummer to eller tre I leder efter, gælder alle de samme overvejelser, plus at man skal forholde sig til typen af hund, der allerede bor i familien. Vi kan ikke udregne os frem til den perfekte hund, men vi kan gøre os rigtig meget umage med at finde den type, der passer bedst til os.

• Det er jo en ven ved vores side i de næste mange år, som vi tager med hjem og netop ikke blot en bil, som man kan skille sig af med, hvis behovene ændrer sig.

Hvalpefedt

Dette interview lavede jeg med
Dyrlæge Jens Knudsen fra Næstvedegnens Dyrehospital
i nov. 2013 til et hundeblad ‘Ridgebacken’ som jeg var redaktør på.

HVALPEFEDT- KUN PÅ HVALPE DER ER UNDER 8 UGER!

R: Hvor mange Hofteleds Dysplasi & Albueleds Dysplasi røntgenbilleder tager du ca om året?
Jens Knudsen: Mere end 200 om året

R: Har du fulgt nogle af disse hunde fra hvalpe?
JK: En hel del af dem er jo lokale opdrætteres hunde som jeg har fulgt, nogle fra fødslen og mange fra hvalpevaccinationerne og frem.

R: Over hvor mange år har du bygget din erfaring op?
JK: Jeg har rundet de 25 år som dyrlæge

R: Efter din overbevisning, hvad er så den største miljøpåførte risikofaktor mht HD AD hos vores hunde?
JK: Generelt gør jeg altid et stort nummer ud af at forklare, at det vigtigste man skal bekymre sig om, når man taler mad og hvalp, er ikke om den får nok, men at den ikke får for meget at spise. Man skal vende problematikken om, for mange bekymrer sig om, om den nu får det, den har brug for, men der findes ikke hvalpe, der bliver tilbudt mad her i landet, der ikke får det de har brug for. Men der findes mange der får mere end de har brug for. Og det er klart at når jeg pointerer det ved den første hvalpevaccination, så er selvfølgelig fordi jeg mener at det er en væsentlig faktor i forbindelse med vækstrelaterede ledproblemer. Specielt hos de store hunderacer, er for meget foder med til at fremprovokere ledproblemer.
Man kan sige at der er en masse undersøgelser der viser at miljø betyder ligeså meget som genetik, jeg tror ikke det er helt skævt at sige at mht indflydelse på hofteleds dysplasi (HD) og albueleds dysplasi (AD) så står genetik for 1/3 og miljøpåvirkninger for 1/3 og den sidste 1/3 er foderet.. ikke kun typen men også mængden.

R: Problematikken om store hunde og trapper ? – er det en skrøne eller er det rigtigt skidt?
JK: Skrøne. Det er ikke så meget trapper, men antallet af trapper. Det er klart at hvis man bor på 10. Sal og man vandrer op og ned af de der trapper 6 gange om dagen, så betyder det noget. Jo mindre hvalpen er jo er jo større udfordring er det. Ridgebackens er jo ret høj allerede i 6 mdrs alderen, og så er det ikke længere noget problem, så længe man ikke ligefrem bruger trappen som fysisk udfordring, altså som fysisk træning, det vil jeg aldrig anbefale. Nedadgående er det belastende fortil og opadgående er det belastende bagtil. Men almindelig brug af trappe, som når hunden skal ud, er ikke noget problem.
Og når hvalpen ikke længere bumper op og ned, men går ligeså ubesværet, som vi selv går, så vil jeg heller ikke længere betragte trappen som et problem for hvalpen.

R: Lange gåture, hvornår må de starte? Det med ligeså mange minutter gåture som alder i uger indtil 6 mdr.?
JK: Så kategorisk er jeg ikke. Så længe hvalpen gerne vil bevæge sig for at opleve noget, så må den gerne, men man skal aldrig nogensinde motionere en hvalp, man må motivere og mentalt stimulere, men aldrig motionere. Motionering er noget der hører voksne hunde til.
Jeg vil helst ikke sætte minutter på. Men den skal ud og opleve, hvorved den  bliver både fysisk, men også mentalt træt og stimuleret og det er det man skal opnå.

R: Voldsom leg med andre hunde/hvalpe, skal det stoppes eller skal det bare være samme vægtklasse?
JK: For det første skal jo vi være forældre og passe på vores hvalp; hvis der er for stor forskel mellem størrelsen på hvalpene der leger, så får jeg i hvertfald dårlige nerver af at se på det, fordi det er jo dér at skaderne sker, en stor hvalp der kommer til at træde på en lille, så knækker der jo nemt noget indeni på den lille. Voldsom leg – jo, de skal have lov til at lege med deres ligestillede og det betyder jo i ca. samme størrelse, og der skal man igen tænke, at det må ikke blive for fysisk belastende det her. Vi forestiller os, at vi går en tur og møder en hvalp af samme størrelse og de leger godt, det er jo fint, men går man så videre og møder endnu et par hvalpe, så begynder jeg at bekymre mig om overstimulering fysisk, for leddene har de hårdest i starten, hvor musklerne er kolde og senere hvor musklerne er fysisk trætte, der begynder det at slide på leddene igen, og det er klart hvis hvalpen møder tre interessante legekammerater på den samme dag, så er det at vi som ‘forældre’ skal sige at den sidste legetur, den gemmer vi til i morgen, for hvalpen kan ikke selv sige nej tak til leg, selvom den er for for træt. Og det gælder indtil hvalpen er udvokset dvs 1 år for store hunderacer.

R: Voksne hunde, motionsløb og Lure Coursing/Agility, er skadeligt ?
JK: Det mest optimale er at varme hunden op før, og sørge for at hunden er i ordentlig og passende fysisk form til den aktivitet hunden skal deltage i, og det vil sige at man sørger for at man ikke overbelaster den.

R: hvordan ser vi om vores hunde/hvalpe er overvægtige?
JK: Nogen gange bruger jeg udtrykket: ’Man skal ikke fodre en hvalp, så den ligner en sælunge’ og det betyder at hovedet skal bestemt ikke være det mindste på hvalpen. Jeg foretrækker, at man bliver stoppet på gaden, og får at vide at ens hvalp er alt for tynd, fremfor at få at vide, at den er pæn og trivelig. Jeg foretrækker, at man taber en udstilling I 7 mdr.’s alderen, fordi den ikke har krop nok, fremfor at man får at vide, at den har god fylde og god krop. Det er vigtigt, at man både kan se taljen fra siden og oppefra. Og at den har en dyb og bred brystkasse i forhold til maven. Og så gør det ikke noget at man kan se tingene stikke lidt ud her og der, det er bedre end at den er polstret fint ind. – Disse ting gælder i vækstfasen, og det er for at holde den i det, man kan kalde en langsom og sikker vækst. Når først den er voksen, så handler det mere om, at den ikke skal veje for meget; bliver en voksen hund for tyk, så kan man få den til at tabe sig igen, men mht. hvalpen, der har fået sig en ledskade pga. overvægt, det kan vi ikke få til at forsvinde, bare ved at få den til at tabe sig igen.
Men måden man ser om den voksne hund er overvægtig er præcis det samme: talje, både fra oven og specielt fra siden.

R: Er hunde blevet svagere over tid gennem avlen?
JK: Nej, det er de ikke,  selvfølgelig er der nogle racer, der slås med at den genetiske variation er stor nok, og der også nogle racer, hvor avlsmålene ikke er optimale i forhold til sundhed, set fra min synsvinkel, men generelt synes jeg ikke at det er gået baglæns over årene. Jeg ved godt at, hvis man går ind og kigger på statistikkerne mht. til f.eks HD så har man overordnet set ligeså mange gode som dårlige tal, som man havde for 20 år siden, men tidligere fik  vi ikke alle bedømmelser ind til vurdering , der var en større tendens til, at hvis røntgenbillederne så pæne ud, blev de sendt ind, men hvis de så dårlige ud, fravalgte man at betale for bedømmelsen og så blev den ikke registreret. Det har jo selvfølgelig påvirket statistikken. Og i dag får vi jo registreret både de gode og de dårlige resultater.
Så vil min påstand også være at når vi snakker hoftevurderinger i graderne D og E så er disse blevet bedre end D og E hofter var tidligere. Hvis man skulle nuancere statistikken, så burde man også have F, G og H for vurdere udviklingen iblandt de dårlige hofter. Jeg kan sige det på en anden måde: der er færre hunde der i dag bliver aflivet pga. så dårlige hofter, at de ikke kan leve med dem. Tidligere når man fotograferede hofter (dengang var det især schæfere der blev fotograferet) var det ikke ualmindeligt, at de aldrig fik lov at vågne op igen efter fotograferingen, fordi hofterne så så dårlige ud, at hunden aldrig ville kunne fungere ordentligt. Det hører jo absolut til undtagelserne i dag, at finde en hund der har så dårlige hofter og gener af  det, at man vil anbefale at stoppe hundens liv.

R: Hvalpe der hopper op og ned af sofaer og trapper, kan de lave skader på sig selv? Hvornår må de?
JK: Egentligt er det samme som med trapperne – en 12 ugers hvalp der bumper ned fra sofaen kan godt lave en skade på sig selv, mens en halvårshvalp der nærmest bare går ned, ikke løber den store risiko, men f.eks et højt bagagerum skal man også være ret opmærksom på.

R: Agility, Freesbee, Lure coursing og lign. hundesportsgrene .. godt eller skidt?
JK: Det er selvfølgelig voksne hunde vi taler om her. Det er ikke nogen hemmelighed at vi ser en del skader på de hunde der springer efter freesbees og andre fysiske aktiviteter, hvor de skal springe og dreje, det kan nemt kan give ledskader og kastelege som sten ud I vandet eller pindekast, kan give hals og tandskader. Disse aktiviteter er jo heller ikke så mentalt stimulerende, så er det bedre at lave noget, hvor de skal bruge næsen ; noget søge/finde eller noget, hvor de er nede i ét plan ligesom løb, som de er lavet til.

R: Foder, har det efter din overbevisning nogen indflydelse på HD og AD? – kosttilskud?
JK: Som jeg siger til hvalpeejeren, ved vaccinationsbesøg her på hospitalet: at det vigtigste er ikke, hvilket foder de får, men at de ikke får for meget af det. Selvfølgelig er kvaliteten af foderet også vigtigt i forhold til ernæringsbehovene – det er noget om, at man får hvad man betaler for. Men selv det bedste foder, er noget skidt, hvis man får for meget af det.
Der findes foder der dæmper leddets behov for smertestillende, men det er først hvis skaden er sket. Der findes også fodertilskud og medicinske behandlinger som er gode men det er også primært hvis skaden er sket.

R: Alm. god kondition og muskelmængde, har det en indflydelse på leddets tilstand ?
JK: Det er en udbredt misforståelse at hvis man har en hund med C eller D hofter, så skal man skåne den, men det er endnu vigtigere for den hund med svage hofter at den bliver holdt slank og i god kondition, den hund der har gode hofter kan bedre klare at lave noget uden helt at være i form til det.

R: Efter din mening, op til hvilken grad, er det ok at avle på hunde med HD eller AD?
JK: Jeg kan ikke give dig entydigt svar , vi har jo flere faktorer der spiller ind på valget af avlshunde . Hvis man f.eks har en hunhund med C hofter samt en masse gode egenskaber i en race med begrænset genetisk variation så kan avl på c-hoften komme på tale hvis man finder en hanhund med rigtig gode hofter selv og med et godt indeks. Men generelt mener jeg at: A hofter er gode, B hofter er ok og en C hofte kun er  en man bruger med meget omhyggelig omtanke.

Hvis det var en lyskurv ville der være grønt lys for A og B, taxagult for C og rødt for D og E.
Og mht albuer er den grøn for 0 og taxagult for 1 og rød for 2 og 3.
Dette er jo en generalisering, der er stor forskel fra race til race; en labrador kan halte meget pga en AD 1, mens en schæfer kan gå gennem hele livet uden at halte på en AD 2.Der er også en racemæssig forskel på typen af albueledsdysplasi og hvor påvirket hunden er af ledforandringerne.
Generelt kan man sige om problematikken omkring hvalpe og dysplasi, at naturligvis er det vigtigt at genetikken er i orden. Men det er også særdeles vigtigt at mængden af foder og at miljøudfordringerne er korrekte. Det er vigtigt at forstå, at det er ikke nødvendigvis så meget, er arten af foder, som mængden af foder, der er den store faktor. Og for de voksne hunde: overvægt er en belastning for leddene: god fysisk form løser de fleste problemer.
For nogle år siden så jeg en tysk ruhåret hønsehund, som er en race, der generelt har virkelig gode hofter, og denne her blev fotograferet til lærebogsfine A hofter i et årsalderen; den hunds hofter var slidt ned I 6-7 års alderen, og det var de, fordi hunden blev taget ud af hundegården  hvert år 1. oktober for at gå på jagt og så gik den på fuld damp 4-5 dage om ugen I jagtsæsonen, og sådan en fysisk belastning uden at være I form til det, det kan leddene naturligvis ikke klare, også bliver de slidt ned.

©Hundplus.dk.