Jeg tager hundetræning og adfærdsrådgivning meget seriøst og jeg opsøger hele tiden den nyeste viden om hunde.
Jeg er uddannet og eksamineret adfærdsrådgiver fra Hund & Træning’s Adfærdsrådgiveruddannelse og uddannet og eksamineret professionel hundeinstruktør fra Irene Jarnved.
Jeg har undervist på Irene Jarnveds instruktøruddannelse og om adfærd på Dansk Retriever Klubs nye træneruddannelse og derudover skriver jeg artikler og klummer i forskellige magasiner bl. a. Dig og Hund.
Derudover har jeg deltaget i utallige foredrag og taget kurser og enetimer hos de førende trænere, forskere og undervisere.
Jeg har boet med meget forskellige hunderacer helt fra en lillebitte toypuddel over gadekryds og har nu Rhodesian Ridgeback.
Jeg har trænet og konkurreret i LP-lydighed, Rally-lydighed, Lure Coursing, Schweissspor, Tricks, Agility, Svømning og vi har også været med på et par udstillinger.
Men allermest er mine hunde en del af vores familie.
Derudover beskæftiger jeg mig med mine islandske heste og er production designer på spillefilm og TV-serier.